![]() |
| Der er flere metoder
for strategisk planlægning. Her drøftes forskellene mellem
de traditionelle former og Wolfgang Mewes EKS-system.
EKS og andre strategiske systemer
Thomas Rupp, Redaktør af Strategie Journal, interviewer
Andreas Bosch, Mannheim.
Uddrag af svarene fra Andreas Bosch: "Udtrykt helt generelt betyder strategi "en konceptionel fremgangsmåde til at nå et mål gennem samordning af ressourcer". I den klassiske driftsøkonomi tænker man her først og fremmest på fremskrivning af plantallene". "Der er givetvis kommet nye impulser til, men man
følger fortsat det hovedmål at maximere overskud og renteafkastning.
Fremgangsmåden er præget af en lineær tænkemåde:
"Her står JEG. Jeg skraber alle ressourcer sammen for at nå
MIT mål". "EKS er proces-orienteret, det er en fremgangsmåde til at løse noget for et eller andet system - systemet kan være et menneske, en gruppe, en organisation eller samfundet. (Det er ikke JEG-centreret, men retter sig udad for at finde et område, hvor man kan tilføre en gavnvirkning). Målet vil i EKS altid være at stabilisere og udvikle sit eget system gennem vedvarende at være til nytte for det større system, ens målgruppe - at tilføre en nyttevirkning, som får målgruppen til at udvikle sig". "Jeg koncentrerer ikke mine ressourcer for at nå mit mål, isoleret fra den verden, jeg lever i, men jeg samler ressourcerne efter en fremgangsmåde, som har en egen, indre logik, som falder sammen med naturens udviklingsprocesser. Et biologisk system har sin eksistensberettigelse i kraft af den nytte, det tilfører sit overordnede system (- hver celle er en nyttig del af sit organ). Således også med en EKS-virksomhed, som udvikler sit eget system i vekselvirkning med sit målgruppesystem - den virksomhed, man arbejder i, den kundegruppe, man arbejder for. Det sker ved at løse "Engpassene", ved at fjerne hindringer for målgruppens udvikling. EKS stræber med andre ord ikke efter givinstmaximering, men efter en vedvarende sikring af systemerne". "Hvordan bliver jeg den bedste problemløser
for en klart afgrænset målgruppe - i et markedssegment, inden
for et specielt problemområde? Det gælder hele tiden om at
blive førende på et marked, på selv et nok så
afgrænset område, først lokalt, så regionalt,
til sidst globalt. Overskud bliver en naturlig følgevirkning, ikke
det primære mål. EKS er derfor udadvendt og flerdimensional:
Hvad kan jeg gøre, for at DU når dine mål, hvorved
jeg også når mine mål - og både dit og mit system
sikres ved energistrømmene? "Et andet specielt træk ved EKS - udover at koncentrere sig om at løse "Engpass" for en afgrænset målgruppe - er den stadige stræben efter "relativ toppræstation", dvs. toppræstation inden for sit afgrænsede område. Der satses på at forstærke individualitet og egenart, aldrig på "me too", dvs. at tilbyde noget, som en anden også kan. Da løsningerne udgår fra én selv og er skræddersyede til den specielle målgruppe, bliver de specielle. Man opnår både integration og differentiering fra andre". "Jo større individuelt præg, jo længere
man konsekvent fremhæver sin niche, desto stærkere hæver
man sig ud af konkurrence, og jo mere specifikt løses problemerne". "Den substans, som Mewes ser bagved sine EKS-strategier, er i sidste ende energi. Jo mere egenkærlighed jeg har - som positiv energi - desto mere energi har mit system, desto mere energi har jeg at gavne med udadtil, og desto mere flyder energi tilbage til mig selv. "Elsk din næste som dig selv" er en passende betegnelse - når vi ser strategien som en udvekslingsproces mellem at gavne og modtage til og fra alle sider, er det ikke længere den klassiske lineære strategi. EKS fører til positiv synergi og win-win situationer, man kobler sig til naturens indre energier". |